Velkommen til Grønnevang kirke  

   

Søg  

   

Kalender  

fre 20 okt 2017 09:00 - 12:00
Ferie i Omid o Shadi
søn 22 okt 2017 10:00
Gudstjeneste v. Thyge Enevoldsen
søn 22 okt 2017 10:15 - 11:15
Børne- og juniorkirke
tir 24 okt 2017 14:00 - 16:00
Sognecafé
ons 25 okt 2017 19:00 - 21:30
J-zone
tor 26 okt 2017 10:30 - 12:00
Gymnastik for krop og sjæl
fre 27 okt 2017 09:00 - 12:00
Omid o Shadi
søn 29 okt 2017 10:00
Gudstjeneste v. Elon Anders Lauterleinen
søn 29 okt 2017 10:15 - 11:15
Børne- og juniorkirke
   

Trivselsudvalget

I dette afsnit lægges materiale fra trivselsudvalgets arbejde.

Kommissorium for trivselsudvalget

Ved Grønnevang kirke nedsættes et udvalg med fokus på menighedens trivsel.

Formål

Udvalget skal have fokus på menighedens trivsel og være katalysator for igangsættelse af tiltag, der kan virke fremmende for den enkeltes og grupperingers integrering i fællesskabet og interesser for at deltage i kirkens liv. Udvalget skal følge op på de inputs, vi har modtaget på trivselsdagen og på menighedslejrens workshops. Til brug for det videre arbejde skal udvalget fortsat opsamle viden om menighedens trivsel og viden om arbejdsgrene eller områder indenfor kirkens arbejde, der savner resurser eller synlighed.

Udvalget skal udbrede kendskabet i menigheden til de tiltag, der søger at fremme menighedens trivsel.

Arbejdsform

Udvalget samles efter behov. Udvalgets arbejde vil bl.a. foregå i samarbejde med de enkelte arbejdsgrene og i samarbejde med de af udvalget skiftende ad hoc medlemmer.

Udvalgets sammensætning

Udvalget består af kirkens præster, børne- og ungdomsmedarbejderen, sognemedhjælperen, skiftende ad hoc medlemmer med særlig tilknytning til de aktuelle fokusområder, disse vælges af udvalget, og en repræsentant fra menighedsrådet. Tovholder vælges blandt udvalgets medlemmer.

Lørdag den 3. september 2016 mødtes vi i Grønnevang kirke til en snak om, hvordan vi hver især trives i menigheden.

Mellem 50 og 60 mødte op og deltog i en debat, som foregik både i smågrupper og i plenum. Mange kom med værdifulde inputs om deres opfattelser af styrker og svagheder ved vores menighed eller med ideer til, hvordan vi kunne få en bedre fremtidig trivsel.

Debatten fortsattes i to workshops på menighedslejren i november 2016.

For at sikre at der bliver fuldt op på de ideer, der er kommet frem, nedsatte Menighedsrådet i januar 2017 et trivselsudvalg, som løbende skal have fokus på menighedens trivsel og være med til at sætte tiltag i gang som fremmer de inputs, vi har modtaget. Udvalget består af præsterne ved Grønnevang kirke, sognemedhjælperen, børne- og ungdomsmedarbejderen og en repræsentant fra Menighedsrådet.

Du kan her følge arbejdet i udvalget.

Lørdag den 3. september 2016 mødtes vi i Grønnevang kirke til en snak om, hvordan vi hver især trives i menigheden.

Dagen blev ledet af Allan Renè Olesen fra Addfocus.

Mellem 50 og 60 mødte op og deltog i en debat, som foregik både i smågrupper og i plenum. Mange kom med værdifulde inputs om deres opfattelser af styrker og svagheder ved vores menighed eller med ideer til, hvordan vi kunne få en bedre fremtidig trivsel.

Vi har her søgt at give et samlet overblik over resultatet af dagen – et overblik, som kan danne grundlag for den videre indsats for en bedre trivsel i vores fællesskab omkring Grønnevang kirke.

Vi forestiller os, at det videre arbejde vil ske på den kommende menighedslejr, i det nye menighedsråd, og i trivselsudvalget.

Fællesskabet overordnet

Det er vigtigt, at vi opmuntres til at se menigheden som Kristi legeme. Det gode fællesskab i kirken bør være præget af accept af forskellighed, samtaler, lytten til hinanden, tjenstvillighed, næstekærlighed, ærlighed, ønske om at kende hinandens intentioner og plads til handicappede.

Det er vigtigt, at alle arbejdsgrene føler sig set og hørt, at der er større følelse af samhørighed med den del af menigheden, der er tilknyttet andre arbejdsgrene end dem, man sædvanligvis føler sig knyttet til.

En gruppe brugte megen tid på at drøfte nødvendigheden af, at vi går i samme retning. Der er mange spor, mange arbejdsgrene, men går de i samme retning? Vi bør først og fremmest opfatte os som kirke og ikke som den arbejdsgren, vi for det meste deltager i, fx som sognekafe.

Derfor er der behov for en koordinering af de forskellige tiltag, en koordinator, som sammen med ledelsen kan etablere et samarbejde mellem aktiviteterne, en koordinator, som har et overblik over, hvad der foregår i kirken, og som kan hjælpe på tværs af grenene – yde omsorg til de frivillige.

Denne koordinator skulle også kunne fungere som en ide-koordinator i kraft af, at vedkommende har et overblik over aktiviteterne.

Nogle resurser bliver ikke brugt, andre bliver udmattede. Vi skal finde alternative måder at arbejde på, så der frigøres flere resurser. Vi skal være opmærksomme på hinanden, og finde frem til en måde som åbner op for, at der bliver større interesse for at byde ind med engagement. Der er behov for flere ”ad hoc” initiativer, hvor man bare engagerer sig for en enkelt overskuelig opgave. Allan kaldte det for at ”bide elefanter over i små stykker”.

Vi skal blive bedre til at finde hinandens styrker. Der blev foreslået, at ideer holdes oppe imod resurser i en ide- og resursebank.

For at begrænse omfanget af nye tiltag og dermed arbejdsmængden bør nye ideer begrundes omhyggeligt.

Vi skal holde fast ved vores rummelighed, selv om det gør det sværere at højne trivslen. Hvis vi var mere ens, havde ensartede værdier, interesser osv. som fx på en fælles arbejdsplads, ville vi antagelig også have ensartede prioriteringer og dermed ville indsatsen for at højne trivslen blive lettere – en trøst, når vi ikke formår at nå alle i vores efterfølgende bestræbelser for at møde de forskellige behov. Det understreges flere steder, at vi skal være åbne for vores forskelligheder.

Der blev også efterlyst flere lejlighedsarrangementer, fx lejlighedskor. Endelig blev gjort opmærksom på behovet for at undgå klikedannelse – et praktisk forslag var at bytte rundt på de efterhånden faste pladser i sognekafeen.

Nye i kirken

Indimellem kommer nye, som forsvinder igen. Nogle oplever, at det er svært at finde ind i et fællesskab, andre oplever at være blevet taget godt imod.

Det er vigtigt, at vi giver nye anerkendelse og en god modtagelse.

Indsats ifm. med cellegrupper er et af de foreslåede afhjælpningstiltag, se nedenfor under særligt punkt.

Det kan være svært at finde ud af, hvor man skal lægge fokus for at nå de nye. Nogle oplever, at de selv ikke kan nå alle de nye, som de har øje for, og opfatter, at lidt for mange i menigheden kun taler med nogle de kender, under kirkekaffen.

Velkommere er en værdifuld opgave – vigtigt at blive set, når man kommer.

Gruppen omkring velkomstbordet føler, at de har brug for mere synlighed.

Ideen med ”frokostbilletter” er stadig aktuel, men hidtil er den kun blevet praktiseret et par enkelte gange, fordi ingen følt, at de havde tid eller kræfter til at realisere den. Ideen går ud på, at man inviterer hjem til frokost/kaffe/enkel middagsmad el.lign.” i blinde”, dvs. uden på forhånd at vide, hvem der bliver ens gæster. Man sætter et antal invitationer op på opslagstavlen, uden navne på, hvem man inviterer, og så kan de i menigheden, som ønsker at besøge en, tage en af invitationerne/”frokostbilletterne”.

Andre ideer kunne være at afholde halvårlige velkomstarrangementer for nye eller at udarbejde nogle særlige velkomstfoldere.

Børn og unge

Dette emne har fyldt meget i flere grupper, også i en gruppe uden forældre til den aktuelle aldersgruppe.

Vi skal være opmærksomme på de ældste børn og deres ensomhed i det store fællesskab.

Det er et problem, at børnene/de unge ikke har lyst til at komme til gudstjeneste, når de når en vis alder, og det giver kontinuitetsproblemer, når børnene ikke kommer jævnligt.

Der er derfor behov for, at dels børnefamilier dels unge sætter sig sammen og kommer med forslag til, hvordan vi får et børne- og juniorarbejde, der opfylder deres behov. En alternativ ”trivselsdag”.

Det er vigtigt, at børn og unge kommer til at betragte kirken som deres andet hjem. Derfor foreslås, at man evt. søndag eftermiddag etablerer et slags værested i kirken, hvor familier mødes og spiser sammen. Tilsvarende for unge i 20`erne.

Der er behov for aktiviteter især for drenge, da koret fortrinsvis er for piger. Det kunne blandt andet være kirkeforbold.

Flygtninge/ikke dansktalende

Man vil gerne indsluse flygtninge i fællesskabet, men sproget kan være et problem. Det kan føles som om menigheden opdeles pga. sproget.

Behovet for omsorg i flygtningegruppen synes næsten uudtømmeligt, og opgaven lægger beslag på en stor del af menighedens resurser – resurser, som måske er taget fra andre arbejdsgrene og omsorg for medlemmer af den øvrige del af menigheden.

Der er stadig lydproblemer ifm. tolkningen, især til gene for hørehæmmede.

Undervisning

Nogle af menigheden har behov for undervisning i liturgi, salmer og samtale om prædiken. Dette fyldte en del i en af grupperne. Mange af os er vanetænkende og indforstået med sprog og begreber, og det smitter af på kommunikationen. Det indebærer, at der er en gruppe i menigheden, der ikke forstår prædikerne eller salmerne eller begreber som fx hvad en farisæer er.

Der blev fremsat ønske om bibelundervisning i dagtimerne – forslaget er målrettet ældre, der er mest friske på dette tidspunkt og har problemer med at deltage i aftenundervisningerne. Undervisning i Guds nærhed og vejledning.

Besøg af flere missionærer ønskede en enkelt.

Cellegrupper

Bedre markedsføring af cellegrupperne og info om, hvilke, der findes hvor osv. Desuden har man talt om, at de eksisterende cellegrupper er svære at komme ind i, at de er lukkede, og at grupperne derfor dels burde være mere åbne overfor at tage nye ind, dels burde deles, så de lever op til betegnelsen, cellegrupper.

Der var ønske om kursus for cellegrupper og møder med repræsentanter fra cellegrupperne, hvor der skulle sættes fokus på åbenhed og på, hvordan man arbejder i en cellegruppe.

Per Bohlbro har pt. sendt brev til alle cellegrupper og bedt dem beskrive, hvordan gruppen fungerer, og gruppens holdning til at optage nye eller dele sig.

Gudstjenesten/søndagsstrukturen

Der er behov for, at der tages hånd om den del af menigheden, der ikke er fortrolig med kirkens sprog og begreber, i måden at kommunikere på under gudstjenesten og ved undervisning jf. ovenfor under punktet om undervisning.

En gruppe brugte en del tid på at tale om lydforholdene i kirken. Selve lyden er en udfordring, men også tolkningen er fortsat et problem.

Nogle ønsker mere samtale om prædiken, enten efter gudstjenesten, evt. under kirkekaffen eller at tale om prædiketeksten i en separat gruppe under gudstjenesten i stedet for at lytte til en prædiken.

Som alternativ til vores egen gudstjeneste foreslog en enkelt prædiken over skype med prædikant udefra

Flere fællesspisninger i forbindelse med gudstjenesterne blev efterspurgt, bl.a. blev foreslået, at man et par gange årligt rykker gudstjenesten, så man starter med en fælles frokost.

Nogle efterlyste flere uddybende informationer om kirkens tilbud ifm. gudstjenesterne, og en enkelt ønskede, at vi sang nogle søndagsskolesange sammen med børnene.

På et tidspunkt i fremtiden vil gudstjenesterne kunne rekvireres som filer, så de, der er forhindret i at deltage, bedre kan føle sig som en del af menigheden.

Kirkekaffen og forbønnen er vigtige dele af søndagsstrukturen.

Kirkekaffevognen bør stilles i gangen så nye kan få øje på den og ikke skal forbi en ”prop” i døren til menighedssalen.

En enkelt har foreslået, at forbederne bliver gjort mere synlige.

Strategi

En vigtig del af indsatsen hen mod bedre trivsel og samhørighed er kommunikationen. På trivselsdagen blev fremsat et par forslag til dette emne.

Kommunikation

Der er behov for en elektronisk kalender og nyhedsmail og en mere overskuelig hjemmeside.

Der ønskes flere informationer om kirkens tilbud, dette kunne dækkes ved den koordinator, som omtales ovenfor under fællesskabet overordnet.

Bekendtgørelserne bliver ofte til ”burder”, jeg bør bage en kage til det arrangement, jeg bør deltage osv, kan det gøres anderledes?

/Trivselsudvalget

Klik her for at se plancher.

   
© Grønnevang Kirke